Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det grønnes

Her for enden af vejen har knopperne ikke foldet sig ud, men til ære for en læser, som ønskede sig billeder af knopper, som springer ud og marker, som grønnes, kommer her et billede fra en have lidt længere oppe ad vejen:

Øverst på bakken ligger denne have med en blomstrende Ribis - og bemærk skibet i baggrunden, det er klar til at komme i vandet og er allerede hentet mens dette skrives

Jeg er stadig ikke kommet i tanke om en tidsbetegnelse for tidsrummet mellem tø og løvspring, den smukke, kolde del af foråret, hvor forventningens glæde er den største, typisk Marts efter en varm vinter, og typisk April efter en normal vinter.

Min far, som ville være blevet 110 år i forgårs, talte om April-vejr, når byger strøg henover himmelen og afløstes af solskin i fem minutter – så flere byger. Ustadigt, siger man også, men April er særlig heftig. Og ofte med Solskinsregn – kender I det udtryk? Det forklarer sig selv, regndråberne falder samtidig med at solen skinner, typisk henad eftermiddagen.

Men April-vejr er ikke en “årstidsbetegnelse”, så jeg vil foreslå “spiretid” eller lign.

Spirerne farver jorden grøn - røgen går uden kommentarer

Men selv om min have er bagefter, så sker der dog noget:

Jeg forstår ikke helt, hvor de er kommet fra, de smukke forglemmigejer, men jeg glæder mig atter i år over at de blomstrer tidligt

Kommentarer

About these ads

Written by Donald

Thursday, April 26, 2012 at 9:14 UTC

Posted in Blogosofi

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Forglemmegei spirer fordi frøene setter seg fast på fugler og annet og drysser over her og der.
    Vakre er de i alle fall.
    Takk for titten :-)

    mormor

    Thursday, April 26, 2012 at 9:34 UTC

    • Disse forglemmigej er måske kommet med den “benved”, det lille træ. Der er også forglemmigejer i grøften, men ikke så fine og så tæt som de står her, Mormor :)

      Donald

      Thursday, April 26, 2012 at 10:44 UTC

  2. Forglemmegei er en vakker liten sak men nydelig blåfarge!
    Og så står den lenge!
    De andre bildene viser også hvilken årstid vi er inne i!
    -Margit-

    Malys Krok

    Thursday, April 26, 2012 at 10:10 UTC

    • Ja, det er en dejlig årstid, Margit – takk for kommentar :)

      Donald

      Thursday, April 26, 2012 at 10:44 UTC

  3. Hhmmnn: jeg er bange for, at jeg må korrigere: det er nok snarere en kærmindesøster. Den er som regel tidligere på den, den er en flerårig staude. Men det må komme an på en prøve. Forglemmigej findes også som staude, men er oftest frøformerede, og bliver spredt af myrer, der går efter et lille næringsrigt vedhæng på frøet.

    AagePK

    Thursday, April 26, 2012 at 12:19 UTC

    • Aage – Takk for korreksjon.
      Kjekt å vite :-)
      Ha en flott dag :-)

      mormor

      Thursday, April 26, 2012 at 12:51 UTC

      • Ja vi by-emigranter har svært ved at huske navnene på planterne, Mormor, og så er det godt at hjælpen er nær. Jeg håber der er små blomster hos jer nu :)

        Donald

        Thursday, April 26, 2012 at 13:22 UTC

    • Det er helt i orden, jeg har hørt det før, det “ringer en klokke”, som man siger når noget virker bekendt. Det står sikkert andetsteds på webloggen her. Det er netop en fler-årig staude, detteher.

      Sidste år samme tid, Mona fra Göteborg:
      Men nu, medan jag skriver detta, lyckades jag hitta ett danskt-svenskt lexikon på nätet och då visar det sig att Kærmindesøster heter Kaukasisk förgätmigej på svenska! Fast den verkar inte vara släkt med förgätmigej…?

      Sidste år samme tid, Lavendel eller Lone:
      faktisk tror jeg nu mere på “Kærmindesøster”, nu jeg ser bladene???

      Donald, på jagt efter mere:
      Kærmindesøster, Brunnera macrophylla, er virkelig en god dækplante. Den formår i løbet af 14 dage at komme så meget ovenud af jorden, at den kan dække for det værste.

      Den bryder ret hurtigt ud med de skønneste blå blomster, der ligger som en sky henover de frisk-grønne blade. Hver kærmindesøster-plante fylder ca. 40 cm i højde og bredde, så det er kun en smagssag, om du vil dække hele bedet med dem eller bare have dem stående som blå skyer spredt i bedet.

      Eneste ulempe ved kærmindesøster er, at den i tørre somre får meldug på bladene. Når den støvede grå belægning viser sig, kan du klippe planterne ned til 10 cm over jorden, give lidt gødning og sætte havevanderen på i et par timer. Nye friske blade er fremme i løbet af de næste to uger.

      http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=13416

      Donald

      Thursday, April 26, 2012 at 13:18 UTC

  4. Den ukommenterede røg er vel omkringboende rygeres holdeplads, når lasten skal dyrkes rimeligt i det skjulte :)

    anjoe

    Thursday, April 26, 2012 at 12:59 UTC

    • Tror du ikke de laver mad over bål herhjemme, Anjoe? Det tror jeg. Måske bålet ikke er klar med gløder endnu …

      Hvad gør man, hvis man selv vil lave røgede sild eller makrel? Eller skinke eller spegepølse?

      Donald

      Thursday, April 26, 2012 at 13:20 UTC

      • Hvis man selv vil ryge/røge/whatever fisk eller andet, der skal spise, og man ikke vil have maveproblemer, sætter man sig ordentligt ind i tingene, læser lidt om forureningskilder, og besøger en erfaren, gerne professionel røger. Det kan så nemt gå galt, fordi noget skal kold-røges, andet varmrøges, og begge dele er en teknisk kunst foruden en bakteriologisk udfordring.
        Jeg har ikke turdet, men elsker at sidde hos erfarne folk og smage.

        AagePK

        Thursday, April 26, 2012 at 20:12 UTC

      • OK AagePK, det kunne jeg næsten gætte :)
        Det er et almindeligt have-bål, og det minder mig om det vrede blik en dame sendte mig, da jeg forleden foretog en kraftig iltning af en stak grene og bambus elefantgræs fra sidste år hjemme i min have. Jeg fik så fine gløder, at jeg kunne riste snobrød og pølser, og det havde jeg gjort, hvis ikke det havde været koldt, at næsen løb :) og jeg løb efter den.

        Donald

        Thursday, April 26, 2012 at 20:31 UTC

  5. Du kan da være jublende glad for, at hun ikke hidkaldte politiet: ifølge dansk lov er det pr. sidste år totalt, jeg gentager: TOTALT forbudt at afbrænde tilfældige bål af grene og andet haveaffald! Det har medført bøder i 10.000 kr.s klassen, især har Roskilde og Præstø været hårdt ramte af anmeldelser med deraf følgende domsafsigelser. Ifølge weekendavisen. Kun på deciderede bålafbrændings-dimser “af passende størrelse” , og kun med træ skåret og tørret til minimal røgafgivelse er tilladt.
    Eneste undtagelse: Sct. Hans Aften. Ifølge bekendtgørelsen.
    Om det er åndsvagt eller ej kan vi jo diskutere længe; men det er fakta, lige som knivloven er det. Jeg skal se efter, om jeg stadig har artiklen liggende, så vender jeg tilbage.

    AagePK

    Friday, April 27, 2012 at 6:03 UTC

    • Ja AagePK det er en underlig situation vi er i, jeg forstår godt bekymringen for sygdomsfremkaldende røgpartikler, men jeg synes nu at det ser ud til at være røgsignaler fra en fredspibe mere end det ligner et forsøg på ødelæggelse af klimaet. Det er iøvrigt ikke min grund på billedet, det er i den anden del af verden. Jeg har set hvordan folk kører (vådt) haveaffald på genbrugspladsen og har også hjulpet nogen med at slæbe plastsække med haveaffald.

      Jeg har svært ved at tro at man kan forbyde madlavning i fri luft. Det er en fornuftig regel at man skal bruge tørret træ.

      Har der virkelig ikke været nogen indlæg til fordel for bålpladser i private haver?

      Donald

      Friday, April 27, 2012 at 11:47 UTC

      • Jo, og den 13 marts fremkom der forslag om en revision, som Friluftsrådet vist er godt tilfredse med: http://www.friluftsrådet og søg på Nye regler for bål i det fri.
        Jeg har ikke fundet den oprindelige artikel i Berlingske weekend endnu, måske har jeg smidt den ud.

        AagePK

        Friday, April 27, 2012 at 13:53 UTC

      • Det gør ikke så meget at den frygtindgydende artikel er væk, jeg kan godt gætte vind-retningen, så at sige, AagePK. Tak for linket til Friluftsrådet (som jeg også kan Google og finde mere til.

        Donald

        Friday, April 27, 2012 at 18:23 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 28 other followers