Spådom
Når der den 19. Januar ikke er is på de indre farvande,
så bliver det ikke isvinter.
Den spådoms-viden har jeg fra Meteorologisk Institut i en udsendelse for ca. 12 år siden, som handlede om isbryderen, der dengang lå i Frederikshavn, halvt bemandet, klar til udrykning, hvis der kom så tyk is, at der var fartøjer, som kom i nød.
Det kunne være en alvorlig sag, fordi de små kystgående skibe (skonnerter) risikerede at blive “skruet ned” af isen, som man sagde. Allerede i 60′erne begyndte man at bygge større skibe, som næsten kunne klare sig selv. De er nu museumsgenstande, og i Marstal kan man vist se én af dem.
Solskinsdag for en uge siden
Det var den tommelfinger-regel, som man brugte i gamle dage, da der stadig var interesse i at hjælpe skibsfarten Danmark med at komme frem til de mange små havne, som vi nu næsten ikke tænker på som havnebyer: Nykøbing (3stk), Roskilde, Næstved, Maribo, Marstal, Søby, Ærøskøbing, Rudkøbing, Svendborg, Åbenrå, Kolding, Horsens, Randers, Mariager, Hobro, Ålborg, Nibe, etc.etc.
Der er vistnok én af de nævnte byer, som ikke er havneby.
Der er mange havne, som ligger i de indre farvande, inderst i en fjord – de var særligt udsatte for problemer. I dag synes administrationerne af byerne at det er alt for dyrt at bidrage til isbryderordningen, så den er nedlagt.
Transporten over land er dyrere og har været økonomisk prioriteret. Gad vide om en grøn regering vil give kyst-skibstrafikken en renaissance?
—oooOOOooo—
Men vi har strålende solskin og dejligt vejr, tror jeg nok … jeg har ikke rigtig set efter i dag … men dejligt solskin var det forleden, og jeg tænkte at jeg lige måtte for-evige solens smukke glimt i fyrrenålene.
Hmmm … jeg synes allerede det sidste tilbageværende lægivende fyrretræ hælder betænkeligt meget.
Fikk det seg en dult (ett puff) under blåseværet?
Ha en fin kveld.
mormor
Wednesday, January 18, 2012 at 19:50 UTC
For 12 år siden…..var der vist ikke mange skonnerter tilbage. Og da der var mange skonnerter, tog de fleste i nordeuropæisk kystfart hjem, eller sejlede langt sydpå, for ikke at blive overiset af skumsprøjtet. Vi har flere billeder fra Marstal Havn, hvor de op imod 200 skonnerter, der havde hjemme her, ligger tæt ned igennem havneløbet bag den 1200 m lange mole.
Med Marshal-hjælpen fik man bygget en lille flåde af kyst-motorskibe, heraf en hel del på Marstal Stålskibsværft. Nogle har overlevet, og Samka ligger i Marstal. Den bliver bl.a. brugt til præsentationsture, f.eks til København, når vi lige skal gøre opmærksom på vor eksistens. Men deres motorkraft var sjældent stor nok til at klare issejlads, de skulle som regel have hjælp af Danbjørn, Elbjørn og andre bamser.
Fogh-regeringen fik jo udmønstret isbryderne uden at tænke på de indtægter, man kunne have haft af at leje dem ud til sejlads andre steder i verden udenfor “sæsonen”. Det gør de finske isbrydere f.eks.
Alle de nævnte byer er da havnebyer; ellers husker jeg da helt forkert.
AagePK
Wednesday, January 18, 2012 at 20:27 UTC
For øvrigt: Samka, der har sin egen hjemmeside http://www.ms-samka.dk , hører til de coasters, der kaldes Carolinere efter den førstbyggede i serien. I Tyskland kaldes de Kümo, Küsten-Motorschiff, og efter skibsbyggeren Wesselmann betegnes mange Wesselmänner. En af de sidste er Jan-Dirk, der også er musæumskib med egen hjemmeside.
AagePK
Wednesday, January 18, 2012 at 20:52 UTC
@AagePK: Ja! Det var jo det, de hed. Coasters hed den type skibe, når de var bygget af metal, men jeg husker også træskibene, som lagde til i København i 50′erne. Det var mest hvis jeg skulle til Amager, at man kunne have fornøjelsen af at se et par stykker sejle under Knippelsbro
Jeg har været på Samka’s hjemmeside, det er fornøjeligt at se, hvordan skibet er bygget, og hvordan den bliver passet. Jeg tror ikke at den har en stor fremtid for sig, men hvorfor skulle det ikke kunne blive rentabelt at fragte ting med skib igen – det var jo støtteordninger, som gjorde at fragtraterne faldt så langt ned, at det ikke kunne betale sig.
(Gad vide, hvor mange fragtskibe, der fungerer i dag og hvordan deres økonomi er?)
Donald
Wednesday, January 18, 2012 at 22:33 UTC
Opdatering: Maribo er da vistnok ikke en rigtig havneby – med mindre man regner Bandholm som en bydel?
Jeg troede ikke at Hobro var en havneby (uha, så meget for geografi-paratviden!) Troede at Hobro lå for langt inde i landet til at være havneby, men jo (man har jo lov at blive klogere!) minsandten, den ligger for enden af Mariager Fjord og har en kaj, og på Google Maps har luftfotografen oven i købet fået et skib med på billedet, en langstrakt fragtbåd gætter jeg. Eller et lille tankskib. Der er også markeret en “Café Kaj”
Jeg har set billeder af Samka, men nåede ikke at få æbleskiver ombord, da den var på besøg i København sidste gang.
Ret beset må det også være lidt uøkonomisk at sejle igennem is, for malingen bliver vel fræset af hele vejen rundt?
Donald
Wednesday, January 18, 2012 at 22:29 UTC
Hvor mange fragtskibe? Utroligt mange, og de tjener gode penge!
Bare spørg Mr Mærsk-MacKinney. Problemet for de små og større coasters er, at de skal betale havnepenge, det skal lastbiler ikke, selv om de leverer til de samme siloer og varelagre. Og der skal jo en hel del lastbiler på landevejen, med oliespil og asfaltslid foruden ulykkesfrekvensen, for at erstatte en enkelt caroliner.
Henning Andersen, tidl. folketingsmand for de konservastive, var med til at udvikle en flydende container, der efter at være søsat fra Bacat 2 kunne slæbes op i kanalerne i England, eller på fastlandet. Men lastbilbranchens lobbyister er effektive modstandere!
AagePK
Wednesday, January 18, 2012 at 22:48 UTC
AagePK: Åhja, det var selvfølgelig coasters, jeg tænkte på
Utroligt, som Wikipedia og Google kan hjælpe med at forstå et (for mig) ukendt ord, BACAT 2 kunne jeg selvfølgelig se for mig ud fra din kommentar, flydende containere som passer til et større fragtskib/containerskib.
Og så fik jeg for første gang en fornemmelse af ordet “lægter” (om en flodpram), idet den Engelske text bruger ordet “lighter”, lettere, om en slæbepram.
Sea Bee carrier er, som det fremgår, en større udgave af en carrier som også tager hele lægteren op.
Artikelen i Wikipedia har desuden en vurdering af fordele og ulemper. Men jeg er ikke tilfreds med den forklaring, der gives på hvorfor almindelige containere udkonkurrerede BACAT og Sea Bee systemerne.
Der må stadig være en rolle for Caroliner klassen, og det må kunne gøres i en moderne letbetjent udgave.
Donald
Thursday, January 19, 2012 at 8:39 UTC
Tyskland har jo gjort mere ved det, end så mange andre: du kan sejle fra Kiel til Odessa eller Marseille, og undervejs møde kæmpehavne som Ludwigshafen, og med et mylder af skibe i Caroline-størrelse, plus +. Hvis ikke man havde et velfungerende flod- og kanalsystem ville du ikke kunne bevæge dig på tyske veje for bar lastbiltrafik.
AagePK
Thursday, January 19, 2012 at 21:49 UTC
@AagePK: Når vi i mine yngre dage kørte på sommerferie i Tyskland eller Frankrig var der strækninger langs med Rhinen, hvor man kunne nyde synet af køer af flodbåde og slæbebåde med lægtere på Rhinen ved sluserne; jeg husker også trafikreguleringen på Rhinen, stpre trafiklys, og de store skilte henvendt til bådførerne om at sejle pænt og vente pænt etc.
Jeg måtte lige bruge GoogleMaps og GoogleEarth til at finde Ludwigshafen ved Mannheim, og desværre er der ikke så mange flodbåde på luft-billederne af Rhinen, selv om man godt kan se at der er livlig trafik, men ved at zoome ind kunne jeg dog se tre interessante ting;
Ludwigshafen strækker sig over mange kilometer og der er nogle havnebassiner,
Men endnu flere, hvis man inddrager den anden Rhinbred, Altrip tror jeg det hedder,
Og endnu flere både og havneanlæg nogle kilometer længere oppe ad Rhinen, Speyer.
Og sikkert mange flere, hvis man fortsætter sin virtuelle rejse langs med Rhinen i begge retninger.
Det er da fornuftigt! Og den sidste bemærkning om at de Tyske (motor)veje ville være meget overbelastede hvis al den trafik skulle på hjul, den kan jeg godt lide. Det er et vigtigt og meget interessant emne – Kunne DK slippe bedre og billigere for transportudgifter, hvis vi opprioriterer søtransporten? En ny jernbanelinie fra København til Ringsted er måske ikke den bedste løsning på den nuværende trafik-forstoppelse på jernbanelinien København-Roskilde.
Jeg mener at kunne huske at nogle af Rhin-kanalerne til Frankrig er underdimensionerede og ikke bliver vedligeholdt, men den anden vej, til Donau, har jeg forstået at der er meget bedre passage.
Donald
Friday, January 20, 2012 at 11:54 UTC
Jeg fik også travlt med at google: i min skoletid regnedes Ludwigshafen for Europas største indlandshavn, i dag er det så Duisburg. Verdens største er Montreal, der forsyner store dele af Canada og USA. Men prøv tysk wiki’s “Binnenhafen”, se links, og slå evt over på engelsk.
Fik du forøvrigt set om Madagascars udvikling i går aftes, på DR2?
AagePK
Friday, January 20, 2012 at 12:19 UTC
@AagePK – Nu skal man langt op for at finde en “svar”knap – men det lykkedes. Det er altså morsomt at se Ludwigshafen fra oven, på Google Earth. Og Wikipedia Tysk (og Engelsk) er altså fulde af interessant viden. Jeg er bange for at der er en mekanik som bevirker at spørgsmålet om effektiv udnyttelse af vores havne ikke får opmærksomhed nok, desværre.
Så på en måde er det vores opgave at skrive nogle læserbreve, når lejlighed byder sig.
Jeg fik ikke set Madagascar (Torsdag aften), men så lidt af den foregående udsendelse, som var meget spændende. Man kan vist se den “on demand” så jeg prøver i eftermiddag, hvis jeg bliver færdig med de artikeler, som jeg sidder og redigerer på.
Donald
Saturday, January 21, 2012 at 12:09 UTC
Jeg håber, vi slipper for en isvinter, men nu er der vist håb
I går så jeg roser og gyvel i blomst!
Madame
Thursday, January 19, 2012 at 8:06 UTC
Vi kan simpelthen ikke nå at få en isvinter nu, Madame, der skal 4-8 dage med hård frost førend at isen bliver så tyk at den forhindrer de små skibe i at sejle. Måske kommer der lidt sne i Februar (sådan som der har været det i ca. halvdelen af de senere år).
Donald
Thursday, January 19, 2012 at 11:29 UTC
Spændende læsning om isvinter og issejlads. Det forekommer mig at jeg engang hørte at man ikke kunne få isvinter efter 15. februar, men det lyder som noget sent i forhold til ovenstående.
Jørgen
Thursday, January 19, 2012 at 20:50 UTC
Ja Jørgen, jeg tror det må have været 15. Januar. Hvis der i forvejen er isdannelser m.v. i de indre farvande, så kunne man ikke slukke for isbryderne førend 19. Januar, – der var stadig risiko for rigtig is (mere end grødis).
Men jeg husker en forholdsvis grøn vinter, 1996 og måske igen i 2000 eller 2001, hvor der kom sne 22. Februar og en uge frem. Det er jo fordi Februar nogle gange er den koldeste måned
Donald
Saturday, January 21, 2012 at 12:12 UTC
Du har ganske ret, Donald, Maribo er ingen havneby, men har flere søer. Lolland kommune har en del havnebyer, deriblandt nævnte Bandholm
anjoe
Friday, January 20, 2012 at 16:28 UTC
Ja, det er lidt mærkeligt, først troede jeg at Maribo havde en smal fjord, men det viste sig at det er Saxkøbing! Og den er så smal og lavvandet, at det kun er ganske små skibe, der bruger den, tror jeg, ud fra kort GoogleEarth inspektion.
Og jernbanen fra Maribo til Bandholm giver pludselig mening, når man ved at Bandholm fungerede som udskibning for korn m.v. fra Maribo.
Donald
Saturday, January 21, 2012 at 12:14 UTC
nb. Fra sommerperioden af kan du “hoppe på” turbåden tæt ved Maribo Domkirke og få oplevelser af forskellig art
Dette er en reklame – gentager: Dette er en reklame 
anjoe
Friday, January 20, 2012 at 16:36 UTC
Det er nogle smukke søer, der er omkring Maribo. Jeg husker dem mærkeligt nok fra en fredelig tidlig sommermorgen før alting, hvor vi var på vej hjem i bil fra en ferie sydpå.
Donald
Saturday, January 21, 2012 at 12:16 UTC
Donald, jeg har bruk for din viten.
Ta en titt på: Jeg fant jeg fant, kanskje du kan hjelpe meg
Ha en nydelig dag. Flasser englene hos deg?
mormor
Saturday, January 21, 2012 at 10:23 UTC
Mormor? Flasser – usj, jeg må bruge GoogleTranslate
Jeg tror du mener “om det sner her” – ja det gør
Donald
Saturday, January 21, 2012 at 12:16 UTC
Damn, jeg troede, det var uartige engle, som flashede! Snydt igen-igen!
Mormor, der er noget, der hedder camerapedia.wikia.com , som også omtaler din Vest Pocket Folding Camera. Står der Model B under linsen? De har en masse om alle mulige kameraer, men der utroligt mange bannere og reklamer, puha.
AagePK
Saturday, January 21, 2012 at 12:29 UTC
Det bliver sværere og sværere at få film til de gamle kameraer, AagePK
Men måske er der fremtid i vådplade-kameraer, hvor man jo selv kan fremstille pladerne, lægge dem i lystæt bagpladebox og sætte den på kameraet, når billede skal tages! Man kan på den måde tage dusinvis af billeder før den megatunge taske er fuld af de små lystætte kasser til pladerne. Og fremkalderen blandes af forholdsvis almindelige kemikalier, men nu tildags bliver de også svære at få fat på! Og papir til fremstilling af billederne? Nej, vi må nok nøjes med at scanne negativerne og fremstille laserprint-billeder.
Donald
Saturday, January 21, 2012 at 12:49 UTC
Næstved, Odense og Randers havne melder nu, at de har klargjort deres lokale isbrydere.
Holder du fast i, at der ikke bliver isvinter?
AagePK
Friday, February 3, 2012 at 22:38 UTC
Jeg så det med fryd, AagePK, og vi har måske chancen for at se en rigtig skøjteløber på Arresø inden længe, Madame havde udregnet, at hvis isen (iflg.DMI) blive 1/10 mm. tykkere pr. time pr. grad, så vokser den med fem centimeter det næste døgn.
Men nu skal jeg lige forklare, hvad det var jeg sagde: Den isbryder, der lå i Frederikshavn, og som var Danmarks stolthed, Storebjørn eller lign., den var jo en dyr en at have liggende, men endnu dyrere at sende ud på sejlads i rum sø, der var jo både cafeteria og sengetøj og alt muligt andet, som skulle være i orden, og man sendte den ikke afsted, førend de store skibe havde problemer med at komme igennem Sundet, Bælterne, eller sågar Kattegat. Den Store Bjørn var ikke inde at rydde Randers’ Fjord, Mariager eller Næstved Sejlrende (dér tror jeg endda den ville gå på grund). Men når den var nødvendig som fx. i 1987, så skulle den kunne rykke ud hurtigt, derfor, fortalte kaptajnen, som var midlertidig ansat, blev færgen bemandet med en minimalbesætning når der var grødis, og hvis det blev vanskeligt for almindelige skibe at besejle fx. Hals Barre, så begyndte den at arbejde deroppefra. Men hvis der ikke var nogen skibe, der havde haft problemer og hvis der ikke var is på De Indre Danske Farvande i løbet af Januar, senest 19.Januar, så slukkede man for den Store Bjørn og overlod det til de mindre skibe at holde vandene åbne.
Eller også var det det jeg skulle have skrevet, men det er alt for langt til et indlæg i en blogg.
I 1987 hørte jeg isen skyde, d.v.s. den tykke is på Øresund blev trykket i stykker af vandet nedenunder og gav nogle tordenbrag, der var ret fantastiske at høre på.
Donald
Friday, February 3, 2012 at 23:55 UTC
Jamen, jeg kender skam godt systemet: jeg mindes bare sidste år, hvor vor Fru forsvarsminister, hvorunder isbryderne hører, også spåede en kommende mangel på is, med henvisning til Lars Løkkes success med COP15, eller sådan noget. Hvorefter vi vist fik rigeligt.
Dengang gjorde jeg vidt og bredt opmærksom på, at man rundt i Verden betaler pæne summer i charter for isbrydere, bl.a. har man is sydpå, når vi har sommer. På den måde kunne man tjene penge og samtidigt holde skib og mandskab i træning.
Oh Danmark, på planlægning du dig sjældent forstod…….
AagePK
Saturday, February 4, 2012 at 8:11 UTC
Av jeg er beæret over at kende dig, AagePK, var du én af dem, der gjorde opmærksom på at Isbryder Storebjørn kunne blive en god forretning? Det syntes jeg var genialt dengang. Det ville skabe respekt om vores lille land.
Jeg bliver nysgerrig og slår op i da.Wikipedia og finder ikke Storebjørn, men Thorbjørn, det må være mig der huskede forkert, stor og tor, nå, det sker jo, her er opslaget og et af billederne passer med hvad jeg husker, et mellemstort, massivt skib, som imponerer lidt, http://da.wikipedia.org/wiki/A553_Thorbj%C3%B8rn
Men den videre skæbne er endnu ikke afgjort – gid man kunne købe skibet og skabe en god forretning, selv om det vist er Russerne, der er forrest når det gælder sejlads til Murmansk og andre ishavsstrækninger. Wikipedia skriver om A553 Thorbjørn:
Jeg krydser fingre for at den får lov at fortsætte!
Donald
Saturday, February 4, 2012 at 9:18 UTC
Vi må ikke glemme Elbjørn, bygget i 1952, og først udgået af flåden i 2003, selvom den var ukampdygtig allerede fra 1996, hvor dens hovedmotor brændte sammen. Den må stadig regnes for krigskib, eftersom man aldrig fik fjernet våbenmærke og indregistreringsnummer: verdens eneste privatejede krigskib: den fungerer i dag som restaurant i Aalborg. 3 retter med vine: 349 Dkr.
Thorbjørn er jo bl.a. udstyret som opmålingsskib, med 6 dertil indrettede småfartøjer ombord: mon ikke det er rimeligt vigtigt, nu, hvor vi skal forsvare vore rettigheder ved Nordgrønland? Selvom det bliver grønlænderne, og dermed kineserne, der vil løbe med gevinsten?
AagePK
Saturday, February 4, 2012 at 9:39 UTC
Nej, den må vi ikke glemme. Jeg fandt også mere information om isbrydernes historie og de forbilleder, der var for bl.a. Elbjørn:
Hidtil blev der kun anvendt dampmaskiner i de danske isbrydere,
så da “Elbjørn” blev bygget i 1953, var den landets første
diesel-elektriske isbryder. Verdens første diesel-elektriske
isbryder var svenske “Ymer” fra 1933, der med sine 9.000
hk var den hidtil stærkeste isbryder overhovedet. “Elbjørn”
havde 2.700 hk fordelt på to skruer én for og én agter. Med en
længde/bredde på 51 m/12 m og en dybgang på 4,9 m var den meget
velegnet til isbrydning i de grundede farvande omkring Fyn og i
Smålandsfarvandet samt i Øresund. Med sit moderne maskineri var
den hurtig at starte op, og den var derfor den første isbryder,
der blev sendt i aktion, når isen gav problemer.
Raisonnementet om opmåling er måske det, som gør at den videre skæbne for Thorbjørn ikke er besluttet endnu. Det er formentlig mere sikkert at bruge en isbryder i Grønlandske farvande, men på den anden side er den jo ikke bygget til høje bølger – gætter jeg.
Donald
Saturday, February 4, 2012 at 10:20 UTC
Affødt af en kommentar experimenteres lidt her:
De virker ikke allesammen.
if ( !isset( $wpsmiliestrans ) ) {
$wpsmiliestrans = array(
‘:mrgreen:’ => ‘icon_mrgreen.gif’,
‘:neutral:’ => ‘icon_neutral.gif’,
‘:twisted:’ => ‘icon_twisted.gif’,
‘:arrow:’ => ‘icon_arrow.gif’,
‘:shock:’ => ‘icon_eek.gif’,
‘:smile:’ => ‘icon_smile.gif’,
‘:???:’ => ‘icon_confused.gif’,
‘:cool:’ => ‘icon_cool.gif’,
‘:evil:’ => ‘icon_evil.gif’,
‘:grin:’ => ‘icon_biggrin.gif’,
‘:idea:’ => ‘icon_idea.gif’,
‘:oops:’ => ‘icon_redface.gif’,
‘:razz:’ => ‘icon_razz.gif’,
‘:roll:’ => ‘icon_rolleyes.gif’,
‘:wink:’ => ‘icon_wink.gif’,
‘:cry:’ => ‘icon_cry.gif’,
‘:eek:’ => ‘icon_surprised.gif’,
‘:lol:’ => ‘icon_lol.gif’,
‘:mad:’ => ‘icon_mad.gif’,
‘:sad:’ => ‘icon_sad.gif’,
’8-)’ => ‘icon_cool.gif’,
’8-O’ => ‘icon_eek.gif’,
‘:-(‘ => ‘icon_sad.gif’,
‘:-)’ => ‘icon_smile.gif’,
‘:-?’ => ‘icon_confused.gif’,
‘:-D’ => ‘icon_biggrin.gif’,
‘:-P’ => ‘icon_razz.gif’,
‘:-o’ => ‘icon_surprised.gif’,
‘:-x’ => ‘icon_mad.gif’,
‘:-|’ => ‘icon_neutral.gif’,
‘;-)’ => ‘icon_wink.gif’,
’8)’ => ‘icon_cool.gif’,
’8O’ => ‘icon_eek.gif’,
‘:(‘ => ‘icon_sad.gif’,
‘:)’ => ‘icon_smile.gif’,
‘:?’ => ‘icon_confused.gif’,
‘:D’ => ‘icon_biggrin.gif’,
‘:P’ => ‘icon_razz.gif’,
‘:o’ => ‘icon_surprised.gif’,
‘:x’ => ‘icon_mad.gif’,
‘:|’ => ‘icon_neutral.gif’,
‘;)’ => ‘icon_wink.gif’,
‘:!:’ => ‘icon_exclaim.gif’,
‘:?:’ => ‘icon_question.gif’,
);
}
Heart: \u2665
Donald
Saturday, February 4, 2012 at 10:25 UTC
€);-) sami-smiley
(§);-) hindu-smiley
?:=( Adolf-surley
@;-) Pakistan-smiley
<<);-) Korea-smiley
Momgol-smiley
Hvad går øvelsen egentligt ud på? ⎨;-)»{ ( Chinese-smiley)
AagePK
Saturday, February 4, 2012 at 16:15 UTC
Hvis man skriver en af de tegnsekvenser ovenfor UDEN enkelt-citationstegn, så indsætter WordPress-serveren et billede det sted. Altå fx. ‘:x’ uden quotes skulle blive til
Nu må vi se – det sker først når man trykker “Post comment”.
Og så var ideen ellers at der er “smileys” som passer til en brokkeblogg
Donald
Saturday, February 4, 2012 at 18:43 UTC