Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 11th, 2011

December-11

Oceanernes Giganter hed en udsendelse på DR-HD af hvilken jeg fik set det sidste.

Forfatteren fortalte at der er gråhvaler i California-bugten, Baja de California, syd for San Diego og ud for Mexico’s Stillehavskyst. Disse hvaler blev indtil 30’erne jagtet skånselsløst og det udløste en vagtsomhed, som folk husker – hvalerne kunne finde på at angribe eller flygte, når de så fiskerbåde.

En dag for nogle år siden var en fisker på havet i sin lille båd og så at en gråhval kom hen til ham – han tænkte, nu knuser den min båd og jeg drukner eller må reddes af andre. Men den lagde sig lige så stille ved siden af den lille fiskerjolle og han strakte hånden ned for at røre den, og den kiggede på ham.

Der var selvfølgelig ikke kameraer med fiskeren, men TV-udsendelsen havde billeder. Jeg tænkte at der måtte være nogle lignende billeder på YouTube og har screen-shottet et par scener fra en video lavet af studerende på San Diego State University, California.

Man skal se videoen for rigtig at forstå billedet her - men man kan se hans hånd røre ved gråhvalen

Man skal lige huske, at det er “vilde hvaler” og ikke den dresserede slags, som man ser i de forfærdelig kunstige delfinarier, som er den frygteligste form for dyrplageri.

Kan man se øjet mellem de to menneskehoveder?

Jeg tror hvalerne håber på at menneskene hopper i vandet og afluser dem for de muslinger, som har sat sig fast i huden! Udsendelsen konkluderer at hvaler viser empati, og det er tegn på meget stor intelligens; desuden konkluderer den, at man ikke ved hvorfor mennesker nærer så varme følelser for hvalerne (men svaret ligger i luften, hvis I ser ovst. video: Hvalerne er venlige og udtryksfulde – på en mærkelig måde, men alligevel.)

Kommentarer

Written by Donald

Sunday, December 11, 2011 at 23:29 UTC

Posted in Carpe Diem

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.