Tøm Papirkurven

Kladder og omskrivninger

Archive for October 15th, 2011

Spin-time

Om efteråret er der mange baby-edderkopper, som er udklækket fra de små net med hundredevis af æg, som edderkopperne laver rundt omkring i træer, på stolper, på planter og under sten. De udklækkede små-edderkopper laver en lang tråd og håber at vinden vil føre dem hen til et smukt og frodigt sted …

Dagens motion gav minde om en efterårsdag for nogle år siden hvor jeg første gang så at tusindvis af edderkopper havde brugt flyvetråde til at komme videre i tilværelsen

Der er motiver og synsindtryk, som det er lidt af en udfordring at fastholde med et foto-apparat af medium-kvalitet.

Her er det de fine tråde fra edderkopper, som glimter i solen.

Hvis du ikke kan se dem på billedet ovenover, så kan du måske se dem her:

Et udsnit af græsmarken med spin - der har gået heste her indtil i går

Kommentarer.

Written by Donald

Saturday, October 15, 2011 at 17:56 UTC

Posted in Blogosofi

En herre på cykel

Det lykkedes mig at komme afsted sidst på eftermiddagen i forgårs, jeg var ellers så træt hele dagen efter nogle dage med familiebesøg og arbejde med forenings-sager. Klokken var 17, og det var køligt, så det var ikke nødvendigt at svede, hvilket passer mig glimrende. Jeg har fået cykelen af min søn for 7-8 år siden, og den er faktisk meget god, men jeg overvejer alligevel at købe en anden med bagagebærer m.v. som lige nu er på tilbud.

Undervejs møder jeg altid mennesker og hilser, bl.a. mødte jeg en nydelig dame, først på Skolestien og senere på hjemturen mødte jeg hende igen ved Salatmandens Juletræsskov.

Men ham her på billedet kan jeg ikke identificere.

En cyklist

Written by Donald

Saturday, October 15, 2011 at 11:47 UTC

Posted in Brok

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.