Kærlighedens omveje
Der sad en skikkelse på gågaden, jeg gik fem skridt forbi hen til bank-automaten før jeg stoppede og undrede. Jeg gik tilbage og kiggede lidt nærmere på skikkelsen, troede først, at det var ham, der om aften går rundt og fjerner cigaretskod og papirstumper, ham, som frygtsomt kigger på mig, når jeg siger goddag, ham, som helst ikke ville tale med nogen.
Men skikkelsen ledte ikke efter cigaretskod og tyggegummipapir, men sad foroverbøjet og en tot hår stak ud under en hætte på en tynd jakke. De to bare fødder stak ud under nogle pæne jeans med elastikkant forneden. Det var ikke det arbejdstøj, som jeg havde set den gamle mand gå i.
Så så jeg kæden om ankelen på den lille, bare fod, der var strakt ud ved siden af de to frafaldne klip-klap sandaler. Det var en kvinde, og det var hendes lange lyse hår, som stak ud under hætten, ikke en gammel mands grå uklippede hår. Hendes ansigt så ungdommeligt ud, hun havde en smuk krop og jeg kunne se kavalergangen ved den pæne bluse med stor udskæring, små runde bryster på en pæn, trim krop.
Luften var lun, og der var læ i gågaden, men jeg frøs lidt og tænkte at hun ikke kunne sidde sådan i al evighed. Jeg satte mig på hug med mine ømme knæ, og spurge lavmælt, om hun kunne høre mig – ikke noget svar.
“Er du beruset?” spurgte jeg. Hun bevægede hovedet lidt, måske et ja. “Skal du hjem?” fortsatte jeg så – og efter en lille pause, “hvor bor du? Skal jeg følge dig hjem? Skal vi ringe efter en ambulance? Eller skal jeg følge dig hjem?”
Hendes ansigt bevægede sig hen imod mit og hun lænede sin tinding mod min kind – jeg ville ikke tage afstand, for man skal bruge sin krop, når man vil hjælpe et menneske i nød.
Hun havde svært ved at holde balancen, men hun lænede sig mere forover, og sad stille igen. Hun reagerede ikke på at jeg ville hjælpe hende op,
Jeg gik over til pengeautomaten og hævede kontanter. Gid man bare kunne blive ved med at hæve penge, tænkte jeg mens jeg gik tilbage til hende og satte mig på hug igen.
Mine knæ protesterede, men jeg blev siddende et stykke tid og støttede hende let på skulderen, da hun igen bøjede sig hen mod mig og kiggede op på mig med sit smukke, men udslukte ansigt. Hun formede læberne til et kys. Jeg tænkte på den kvinde med helt forbrændt ansigt, som jeg havde set i TV-dokumentaren om kirurgiens historie; denne søde kvinde burde være lykkelig over sit smukke ansigt, sin flotte krop; hvilken ulykkelig kærlighed kunne det være, som havde fået dette menneske til at drikke så meget at verden forsvandt? Hvilken smerte var det, som skulle forsvinde?
Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop, da hun lænede sig ind til mig igen, og jeg tog forsigtigt hendes hånd og spurgte: “Vil du ikke hjem?”
Der kom to unge mænd og sagde at hun også havde siddet der sidst de gik forbi. “Har I en mobil-telefon?” spurgte jeg.
“Skal vi ringe efter politiet?”
“Nej heller 112 og bed om en ambulance til en bevidstløs person” sagde jeg.
… og så mit snit til at komme videre. Kryster, som jeg er.
DAX: Ingen kan (og skal) løse andre folks (akutte?) problemer på en gade. Kun lindre og dernæst at ringe efter professionel hjælp. Du gjorde din pligt som samfundsborger; mange havde blot gået videre!
Erik Hulegaard
Friday, October 7, 2011 at 20:22 UTC
Tak Erik, tak, det har været en mærkelig dag, og i et sekund tænkte jeg, at hvis jeg hjalp den smukke kvinde hjem ville hun måske se på mig med blide øjne en anden gang. Så vågnede jeg til realiteterne.
Alligevel, jeg var næsten ved at få hende til bevidsthed, og det skal man blive ved med at prøve på, hvis en person er syg af enten alkohol eller stoffer.
Men tak for bemærkningen, og jeg håber at de to unge mænd var mere tålmodig end jeg var.
Donald
Friday, October 7, 2011 at 20:30 UTC
Knugende historie og smukt skrevet. Uforløst, men sådan er virkeligheden ofte.
Eric
Friday, October 7, 2011 at 20:27 UTC
Ja uforløst – havde det ikke været vores trygge hjemby ville jeg ikke være så sikker på, at hun fik den hjælp hun havde behov.
Donald
Friday, October 7, 2011 at 20:37 UTC
DAX: Selvom Region Hovedstadens sygehusvæsen bliver skældt ud for mangt og meget, formodes Hillerød sghs med sin somatiske og psykiatriske palet af behandlingstilbud ikke at være nogen dårlig partner i det aktuelle tilfælde.
Efter din (fortrinlige) beskrivelse tyder det ikke på en veneficium (forgiftning) med heraf følgende udpumpning. Psyk.skst. eller måske “bare” nogle trøstende ord er nogle gange nok. Men tilfældet viser, at selv det såkaldte moderne menneske i velfærdssamfundet sagtens kan bære rundt på dødensfarlige knuder, hvadenten de er selvskabte eller tilførte.
Gentages: Du handlede – respekt !
Erik Hulegaard
Friday, October 7, 2011 at 20:53 UTC
Jeg synes, som de andre, at du gjorde dog noget. Dog tror jeg, at havde jeg først taget skridt et og overhovedet var gået derhen, så var jeg blevet til de professionelle tog over. Men du gjorde, hvad du magtede lige der, og helt sikkert bedre end ingenting. God weekend til dig!
Deborah
Friday, October 7, 2011 at 20:50 UTC
Tak Deborah – ja det er rigtigt som du siger at man burde vente til professionel hjælp er tilstede. Jeg valgte at stole på at de to unge mennesker fik forbindelse til alarm-centralen.
Donald
Friday, October 7, 2011 at 20:56 UTC
Donald, din beskrivelse er hjerteskærende. Og man kan tænke videre over baggrunden for den unge dames situation. Hvordan og hvorfor er hun havnet der? Der er så mange skæbner.
Jeg håber for hende at de unge mennesker fik fat i en ambulance til hende.
God week-end.
Kisser
Saturday, October 8, 2011 at 5:41 UTC
Tak for den kommentar – jeg er sikker på, at de unge mennesker fik en ambulance til hende.
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:24 UTC
Hvor var det smukt og varsomt fortalt, Donald – en hjerteskærende historie! Måske var hun påvirket af stoffer? Døddrukne mennesker plejer ikke at kunne sidde stille, men ligger ned eller vakler rundt. Jeg håber, hun kom på hospitalet og blev undersøgt. Tak fordi du fortalte den gribende historie, som har sat tanker i gang hos alle os, der har læst med.
Madame
Saturday, October 8, 2011 at 7:11 UTC
@Madame: Jeg er bange for, at den unge dame havde indtaget en “cocktail” af alt flere ting, hun lugtede af alkohol. Jeg overvejede, om der var sygdom involveret, men så ville hun nok ikke have udtrykt sin kærlighed på den måde.
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:26 UTC
Det var en vart fortalt historie om et lite menneske som forhåpentligvis fikk hjelp.
Du stoppet og gikk ikke forbi, deilig, for mange av oss går bare forbi.
Takk skal du ha, for at du stoppet.
Ha en vakker lørdag
mormor
Saturday, October 8, 2011 at 7:24 UTC
Hun fik hjælp, Mormor
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:27 UTC
Godt at du ikke bare gik forbi, men det ville også have harmoneret dårligt med det billede man har fået af dig igennem tiden
PS: Iøvrigt, se nu at få skrevet den novellesamling, Donald. Den ligger derinde et eller andet sted – det kan man jo høre.
Gowings
Saturday, October 8, 2011 at 7:24 UTC
@Gowings: Tak for den opfordring; ja, der ligger mange historier og oplevelser, som andre måske kan have glæde af at høre i en eller anden form.
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:30 UTC
“Hvad du evner, kast af i de nærmeste krav!” Og det gjorde du så.
Så kan du, og jeg, og mange andre, så fundere lidt over, om vi måske kan forberede os på en lignende situation en gang i fremtiden, f.eks. ved at gå til et kursus hos Røde Kors eller lignende. Du må endeligt ikke opfatte dette forslag som en negativ kritik, men som en konstruktiv efterbearbejdning! En ny situation af lignende tilsnit kan hurtigt opstå, og så kan det jo være rart at tænke på, at denne lidt uforløste hændelse havde sat noget igang. OK?
AagePK
Saturday, October 8, 2011 at 8:04 UTC
På Fastlandet har I jo også de der Natteravne: kunne man evt kontakte dem og få gode råd, eller lade dem komme til orde med deres erfaringer i forbindelse med et Røde Kors-kursus?
AagePK
Saturday, October 8, 2011 at 8:07 UTC
Det lyder som en god ide, AagePK, tak for forslaget
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:31 UTC
Inte lätt att veta hur man ska bete sig i sådan situation, men är det någon som inte kan ta hand om sig själv är det bra att ringa efter hjälp. I en storstad som Göteborg är det ju en inte alldeles ovanlig situation. Men ska man lägga sig i gäller det att personen i fråga inte är påtänd för då kan man få sig en smäll…
Mona
Sunday, October 9, 2011 at 19:59 UTC
@Mona, ja, man skal ikke blande sig i skænderier! Det er desværre heller ikke en usædvanlig situation her i området, men dog må vi hjælpe hinanden. Historien fik mig til at tænke på at i en lidt større by som København kan en syg person få lov at ligge længe på en hovedgade uden at nogen reagerer. De to unge mænd, som tog sig af hende, var mine helte denne aften!
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:38 UTC
En gribende og dog meget tragisk historie. Jeg er sikkert ikke den eneste der gerne vil kende slutningen på historien. Jeg håber som du, at der kom professionel assistance.
Pia
Sunday, October 9, 2011 at 20:06 UTC
@Pia, tak for din kommentar. Du kan være sikker på at de to unge mænd tog sig pænt af kvinden, der havde sat sig på fliserne; det var en glæde for mig at se hvordan de voksede med ansvaret og tog sig af den stakkels dame.
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:40 UTC
Godt at du handlede, Donald; det er så forfærdeligt nemt at se den anden vej.
Uanset årsagen til hendes problem, så er jeg sikker på, at det at du SÅ hende og kerede dig om hendes situation har varmet et sted langt inde. Du har opført dig som et medmenneske
Ditte Fiberfryd
Sunday, October 9, 2011 at 20:30 UTC
@Ditte – ja, hun mærkede at jeg så hende, og forhåbentlig har hun fået bedre tanke om hvordan hun skal “gå i byen” en anden gang og finde en god partner på sin egen alder
Donald
Monday, October 10, 2011 at 4:42 UTC
En smuk fortalt historie med en åben slutning. Men sådan er virkeligheden jo. Ingen kender slutningen. Og er der en …
I virkeligheden gjorde du mere end så mange andre gør. Vi er alle sammen krystere, men de fleste af os ikke uden samvittighed. De fleste husker situationer, hvor de burde have gjort noget. Eller have gjort mere …
Laila
Monday, October 10, 2011 at 8:08 UTC
Ja, @Laila, hvornår slutter virkeligheden? De to unge mænd voksede med situationen og det var godt at se. Det var ikke nødvendigt og måske endda ikke ønskeligt at jeg blev på stedet.
Jeg er sikker på at den unge dame kan få al den hjælp hun ønsker. Der er hele tiden situationer omkring os, hvor vi kan være til nytte og glæde for andre mennesker, og hjælpe dem, der har hjælp behov (og som gerne vil modtage den).
Donald
Monday, October 10, 2011 at 10:14 UTC
Jeg er vendt tilbage til din historie igen. Det er en meget smuk beskrivelse af virkeligheden som den formede sig den dag. Den er god til eftertanke.
Jørgen
Wednesday, October 12, 2011 at 11:55 UTC
Tusind tak, Jørgen! Det er som om at jeg kan skrive flydende, når jeg ser det for mig. Jeg prøver at finde ud af hvordan det fungerer bedst. Jeg har oplevet så meget og vil gerne skrive en historie, som vækker til eftertanke om hvordan vi alle her i samfundet glemmer hvordan det var at være børn – men jeg har endnu kun skrevet ganske få linier.
Donald
Thursday, October 13, 2011 at 0:39 UTC
Det lyder spændende med den historie du vil skrive. Bare skriv.
Jeg tænker på om det kunne give inspiration at besøge Bodil Brændstrups hjemmesider. http://www.bb-kultur.com
Hun har skrevet tidligere, men fik rigtig gang i den, lavede e-bøger og forlag for vel 3 år siden da vi talte om at blogge.
Det er lidt i den retning, der får mig til at skrive “bare skriv”.
Jørgen
Friday, October 14, 2011 at 17:18 UTC
Tak for opmuntring og for det link, Jørgen!
Donald
Friday, October 14, 2011 at 18:26 UTC