Kogningens sociologi

Der er en af de tidligste samfundstænkere, som hedder Claude Levi-Strauss, franskmand, udtales på fransk. Hans sociologi er en slags struktur-analyse, men problemet med den er, at struktur ligesom matematik er menneskemodeller, en måde at tænke, som er ganske praktisk, men som ikke nødvendigvis svarer til virkeligheden.

En skålfuld - mest nedfaldne - æbler af sorten Rød Ananas er skåret i småstykker til æblemos - og der er tændt for komfuret

Ikke desto mindre har Levi-Strauss indhøstet megen anerkendelse for sine måder at opfatte samfundsmønstre: Stegning er bedre og finere end kogning, stegt føde kræver bedre tænder, kogt mad svarer til modnet, mørnet mad og ligger – rent substans- eller konsistens-mæssigt – på linie med forrådnelse.

Efter at have kogt og simret en eller halvanden time tilsættes honning og sukker og jævnes med majsstivelse (maizena)

Levi-Strauss på et par linier:

He argued that the “savage” mind had the same structures as the “civilized” mind and that human characteristics are the same everywhere.

Og:

The goal of Lévi-Strauss’s structural anthropology, then, was to simplify the masses of empirical data into generalized, comprehensible relations between units, which allow for predictive laws to be identified, such as A is to B as C is to D.

Med andre ord: kulturens kategorier er gode at tænke med.

At Levi-Strauss’ “Strukturalistiske Antropologi” er blevet kritiseret, kræver sit eget indlæg.

Kommentarer!