Tøm Papirkurven

Kladder og omskrivninger

Høsten stoppede – midlertidigt – kl. 20:40

Jeg må indrømme, at disse billeder betyder meget for mig selv om jeg ikke har brugt hele dagen og ikke kun går og observerer markernes vækst. Men det hænger sammen med hukommelsens billeder af høst da jeg var barn. Jeg synes jeg har set høst med le da jeg var 3-4 år gammel, 1950, enten det nu var fra toget til Fredensborg eller det var på en udflugt med børnehaven. Når jeg ser sort-hvide filmklip fra 1940'erne af landarbejdere, som høster, så dukker der billeder op i min erindring, billeder af en gul mark, hvor tre-fire mænd går side om side og skærer stråene i neg.

På den baggrund virker en moderne høstmaskine overvældende stor, moderne, og markerne ser fulde og tunge ud.

Her er rapportbilleder af en høstmaskine-vending. Det er en udfordring at tage billeder, som rapporterer hvordan sådan en høstmaskine kører. Det er én gang om året, at maskineriet skal igang – den er bygget til denne ene gang om året, og det skal “bare” fungere!

Billederne er taget fra samme position, som jeg har brugt til at følge markerne fra de blev tilsået i efteråret og gennem vinterens sne og frost. Du kan “klikke” på billederne for at se dem i stor størrelse.

Maskinen tager en stribe

Maskinen tager de sidste par meter

Skæret - den forreste del, som ligner en tromle-plæneklipper - løftes lidt

Kanten - forlandet - er allerede høstet, så maskinen kan bakke lidt for at vende

Så er den ved at være i position til en bane mere

Skæret sænkes og maskinen skærer sig igennem næste bane

Marken er 3-400 meter lang, hver bane tager ca. 5 minutter

Denne mark blev færdig inden regnen kom 20:40 CEST (18:40 UTC).

Kommentarer?

Written by Donald

Sunday, August 21, 2011 at 19:33 UTC

Posted in Blogosofi, Liv

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jovist giver billed-sekvenserne tanker hos en jævnaldrende kommentator, der gennem syv år i slut 1950erne/start-1960erne var betalt feriedreng på en proprietærgård og lejlighedsvis deltog i høstarbejdet.

    Erik Hulegaard

    Sunday, August 21, 2011 at 19:44 UTC

    • Det er klart at jeg er lidt nostalgisk, Erik, men jeg tænker ofte på, at den verden, vi blev født i, så meget anderledes ud, så fjern fra nutidens livsform. Det kræver meget mere af mennesket af i dag at forstå, hvordan tingene hænger sammen, biologi, jordfordeling, maskinteknik og økonomi.

      Donald

      Sunday, August 21, 2011 at 20:11 UTC

  2. Aah, jeg ELSKER duften af hoest. Hoesten er forbandet beskidt, stoevet og stressende for dem der deltager, men for hulen, hvor er det bare skoent naar hoesten er i hus. Tak for de skoenne billeder. :)

    Tina - omme i London

    Sunday, August 21, 2011 at 22:38 UTC

    • Ja Tina, jeg skal love for at det støver! Når maskinen er indstillet til at hakke stråene og spytte dem ud bagi, så ser det skæg ud – og der står store støvskyer op i vinden. Heldigvis var der sidevind :)

      Donald

      Monday, August 22, 2011 at 8:43 UTC

  3. Dejlig billedserie. Tak for den. Når man selv sidder inde i en af “osteklokkerne” tænker vi ikke over disse enkelthandlinger i en høstmaskinevending.

    Ja, der blev endnu en pause og endnu en gang bliver vandindholdet hævet til over 20 procent i kornet.

    Farmer

    Monday, August 22, 2011 at 3:50 UTC

    • @Farmer – selv tak! Der kom kun halvanden mm. regn. Jeg ser til gengæld at luftfugtigheden er oppe på 98 i Gilleleje og 88 i Tisvildeleje! Der kommer mere sol og vind i løbet af dagen, og så kommer der fart på igen.

      Donald

      Monday, August 22, 2011 at 8:55 UTC

  4. Det er alltid fint å følge markens grøde, fra spede spirer til ferdigskåret stubbmark.
    Takk for fin billedserie.

    Ha en vakker mandag :-)

    mormor

    Monday, August 22, 2011 at 6:29 UTC

    • Ja – Mormor – og lige nu går det hurtigt, det er interessant at se og dejligt at det lykkedes her på Sjælland. Desværre er der stadig ødelagte marker syd for Sjælland (Lolland/Falster).

      Donald

      Monday, August 22, 2011 at 8:56 UTC

  5. Det er for mig altid lidt vemodigt når vi kommer til høsten, for så nærmer vinteren sig hastigt. Der er sket noget af en udvikling med høstmaskiner siden min barndom, selv mine børn brugte dage med at hjælpe den lokale landmand med høsten og hvor de elskede det. Det går vist ikke i dag.

    brittsol

    Monday, August 22, 2011 at 12:03 UTC

    • Nej Brittsol – børnearbejde! ville man måske sige?

      Donald

      Monday, August 22, 2011 at 14:16 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.