Ak hvor forandret
… og dog ikke til det værre.
I eftermiddags tog jeg til Asserbo fordi det er gået op for mig, at jeg har mange minder og mange oplevelser, som har betydet meget for mig. Fra svigermors sommerhus på Sikavej gik vi med svigerfamilien, med venner, med min mor og min sjældent sete moster, ture i det smukke landskab. Det er temmelig forandret, men Halsnæs Kommune har sørget for adgang til det fredede område, selv om det er privat ejet.
Det er jo 30 år siden, at vi gik de mange ture. Der var en grusgrav, som for længst er lukket – man kunne jo risikere at hele åsen blev solgt til vejarbejde. Arrenakke er randmoræne som består af sand og grus fra istiden (det hedder vist en ås).
Der er så mange billeder, så denne gang er det beklikkelse hvis man vil se billederne i større format. Klik på dem, og underneden er der så to små billeder, det forrige og det næste, så man kan bladre sig igennem dem.
- Flashback: lille hest minder mig om dengang vi gik her med min søn
- Der er også en gammel markering på en sten, men man skal næsten vide, at den er der
- Fra stenen videre frem langs Arrenakke bliver stien smallere
- Stien går langs med istidsranden (åsen, Arrenakke)
- Den gamle sti gennem gården er spærret – privat
- Hvor vejen deler sig er der et skilt og en trappe op
- Stien deler sig – der er to, som er brede med nyt grus
- Korsvejen: det er ikke så let at få alle tre fire veje med på billedet
- Man skal vælge trappen – op ad åsen
- Udsigten åbner sig, resten af billederne taler for sig selv
- Dette her kan blive til lækre rundstykker
- Hvis man kommer fra den anden side, skal man se efter Grønnehavegård
- Man kan tage bussen
- … eller cyklen, der er brede cykelstier
- … og på parkeringspladsen er der et sti-kort
Turen egner sig bedst for unge mennesker … hehe … og det må ikke være tordenlummert!


























Tusind tak for den smukke rundtur.
Det er tydeligt, at du vandrer i den landskabstype, som lovgiverne og deres embedsmænd har i baghovedet, når der skal naturreguleres.
Vi har nemlig slet ikke -og har næppe nogensinde haft- disse overdrevsagtige højtliggende græsarealer, som altid besynges som et eftertragtet og tidligere landsdækkende fænomen.
Men smukt er landskabet og det har været barskt at vride føden ud af.
-Og så bliver jeg lige nødt til at lufte en af mine ynglingsaversioner: Disse firkantede bemalede egepæle fra Skov- og Naturforstyrrelsen, som for mig signalerer “arrangeret natur”.
Undskyld. Det er blot mig, som er lidt mærkelig og ikke helt fulgt med tiden.
Farmer
Thursday, June 9, 2011 at 5:06 UTC
Selv tak! Der er ikke brug for undskyldninger
Jeg tænker ofte, at Skov- og Naturstyrelsen har gjort et stort arbejde for Københavnerne. De ville jo ikke kunne se hvor naturen er, hvis ikke S&N havde været der i forvejen
Jeg burde medregne mig selv, jeg havde for 30 år siden stor glæde af S&N’s turforslag og små sti-kort.
Landskabet er barsk på Arrenakke, og der er nogle stykker af den slags åse på Sjælland; Køge Ås, Skuldelev, Slangerup, Nordvestsjælland og som nævnt Arrenakke, men de er ikke typiske for hele Sjælland. De egner sig til natur-romantik, det kommer man ikke uden om
På især Nordkysten har der været sult og kulde indtil Københavnerne begyndte at bruge det som feriemål. Der er også god jord, men den blev delt mellem sønnerne og derfor endte det med at være alt for små brug.
Donald
Thursday, June 9, 2011 at 7:59 UTC
Sikke nogle skønne billeder du viser os her – tak for den dejlige rundtur nær ved, hvor jeg bor! Jeg glæder mig til traveturen i Arrenakke bakker!
Madame
Thursday, June 9, 2011 at 8:55 UTC
@Mme.: Jeg var ellers bange for, at den tur er lidt for strabadserende; har du læst sidste linie?
Jeg mangler også at lokalisere et skyggefuldt, myggefrit hvilested eller en café – det er der ikke lige i nærheden.
Donald
Thursday, June 9, 2011 at 9:06 UTC
Som mangeårig elsker af Halsnæs (= Hundested) er det en fin billedbog, du her har samlet. Tak for synet!
Erik Hulegaard
Thursday, June 9, 2011 at 10:09 UTC
Selv tak – stedet her ligger et stykke fra Hundested, men som du siger er det Halsnæs. Man bliver somme tider forbavset over, hvor mange smukke steder, der gemmer sig rundt omkring på vores lille Sjælland
Donald
Thursday, June 9, 2011 at 12:33 UTC
…I de grønne sale, mellem nattergale, og de andre fugle små som tale. Den sang så sødt om dejligst vang og vænge…
Smukke billeder Donald, og et stænk af knugelse over tiden som var og går…
Gowings
Thursday, June 9, 2011 at 16:05 UTC
@Gowings: Istiden – det var dengang der lå et ishus ved vejen
Donald
Thursday, June 9, 2011 at 22:17 UTC