Billed ABC::N for næs
N for næs eller ness – en landskabstype præget af havet som nabo.
En landskabstype (eller biotop) med N kunne være et Nor, en flad, saltvandsbugt typisk med en smal passage til havet, Stege Nor, Korsør Nor osv. men jeg har ikke billede af et nor. Det næstbedste er et næs, en næse ud i vandet. Røsnæs, Asnæs, Halsnæs. Planterne påvirkes af havet omkring; plantelivet bliver belastet af saltindholdet i luften op til en kilometer fra havet.
Ordbog over det Danske Sprog forklarer et næs:
Spids af landet, som skyder sig ud i et større vand, især i havet (jf. Forbjerg, III. Kap); især om forholdsvis større, bredere landtunge (jf. Odde, Pynt). der har været paa en Tid udi Norge utallige mange saadanne Konger, kaldet Nesse-Konger af de Nesser og Odder, som de boede paa. Holb.Intr.II.1. de yderligste Hukker, Næsse og Forbierge. fra “Nye Tidender om Lærde Sager”, 1756 side 126.
Jeg aner ikke hvad Hukker er – har du hørt det ord før?
Der er flere havne på Halsnæs, den yderste er Hundested, opkaldt efter sælhundene, som elskede de flade banker nord for Hundested og som også kunne finde på at tage en svømmtur ind i Isefjorden og Roskilde Fjord.
Jeg arbejdede for en del år siden på Halsnæs som IT-administrator (eller var det “Cobol Programmør”) på en fabrik og havde nogle meget rare kolleger.
Mere billed-ABC på ABCtema.blogspot.com.
Link til kommentar-listen her.
Åh – jeg glemte at jeg skulle vise et billede af nysselige lam på næsset!

De små nysselige lam på næsset kommer indendørs, når vejret er for barsk - som det ofte er nær kysten



Fina bilder!
Du får leta vidare… Kanske googla på ordet kan vara en idé.
Har ingen aning om vad Hukker är för något
Ha de gott i värmen & Trevlig helg!
/Maria
Maria G
Friday, July 16, 2010 at 9:49 UTC
Tack Maria – ha också en bra week-end!
Ordbogen forklarer at Huk (flertal hukker) er det samme som norsk hukk og det samme som engelsk hook.
Donald
Friday, July 16, 2010 at 10:16 UTC
Hovsa: …som har en Huk for hvert Næs i Sjælland.
Jamen, er er der så tale om det “negative” aftryk efter Næsset, altså nærmest et hak, eller hur?
AagePK
Friday, July 16, 2010 at 10:43 UTC
Ja, det er Vänern, som har en vig eller huk for hver et næs på Sælland (Sælland? Sælernes land?)
At Vänern er et “Kiær” det synes jeg jo godt nok er en underdrivelse. Men Gefion er en stor stor kraft, så det tog kun et øjeblik at rive et stykke jord ud af Värmland (eller hvad det nu hedder, det landskab …)
Donald
Friday, July 16, 2010 at 10:49 UTC
Jeg kan på stående fod, eller rettere siddende bagdel, kun komme i tanke om Blaavands Huk; og så Hook van Holland, som jo nok er i familie.
Da jeg kiggede efter i ODS, var der en henvisning til Hug, og deriblandt var betydningen Drøbel. Og det ligner jo også lidt. Dertil kommer så de mange hager.
AagePK
Friday, July 16, 2010 at 10:20 UTC
@AagePK: Du har vundet en præmie for første svar! Det er jo samme ord som i “Hoek van Holland” men det kunne jeg ikke lige se. Da Maria sagde at jeg kunne Google så tænkte jeg at nu måtte læserne være blevet for dovne, så må jeg jo selv arbejde lidt for glæden ved at vide hvad ordene betyder
Donald
Friday, July 16, 2010 at 10:35 UTC
Hukker – kunne det være lige som det engelske Hook? Hook of Holland, f.eks. Det er vel nærmest det samme som et næs.
Henny
Friday, July 16, 2010 at 10:30 UTC
Ja, Henny – det er det samme som et næs eller måske den vig, der som en spids vinkel går ind og afgrænser næsset.
Donald
Friday, July 16, 2010 at 10:37 UTC
Spændende at læse og dejlige billeder, Donald! Og så kan jeg næsten se mit eget hus på dit luftfoto
Madame
Friday, July 16, 2010 at 10:33 UTC
@M: Ja – det kan du jo faktisk. Jeg kan næsten se Nyvej og Møllevangen og Sikavej, hvor jeg siden 1970 har nydt somrene og de stille morgener, hvor man kunne høre en fiskekutter ude på fjorden.
Donald
Friday, July 16, 2010 at 10:39 UTC
Du mener helt sikkert hukkert???? Et lille tomastet fragtfartøj fra 1700-tallet.
Læs mere her, hvis du vil:
http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Sejlskibe_og_mindre_b%C3%A5de/hukkert?highlight=hukkert
Rimkogeren
Friday, July 16, 2010 at 11:41 UTC
Ja, det er også ordet “Huk” eller “hook”, som går igen i navnet på det lille fartøj, iøvrigt et smukt lille et med en sejlføring, der virkelig kan bruges til noget.
Donald
Friday, July 16, 2010 at 12:41 UTC
Kan heller ikke hjelpe med ordet Hukke, men satte umåtelig stor pris på bilder fra skjønne Danmark – dessuten plukket jeg med meg en ting eller to som jeg ikke visste fra før. Er glad ia alle dager jeg lærer noe nytt!
VIILHVILE
Friday, July 16, 2010 at 11:59 UTC
Spørgsmålet er klaret, det er samme ord som “hook” og bruges bl.a. i stednavne som “Hoek van Holland” og “Blåvands Huk”. Det glæder mig at du kan lide billederne fra Danmark.
Donald
Friday, July 16, 2010 at 12:42 UTC
Altså, hvis du står lidt på tå og drejer hovedet lidt mod sydvest, burde du kinne se Skagelse Huk, ovre på Sejerø. Ellers må du ned til Sottrup, ved Sønderborg, til Snogbæk Huk.
Men det er jo sjovt, som man har brugt kropsdele til at beskrive en land/vandskabsform, lige fra Hoved, Næse – Næs, Næb, Øre, Nakke, Hage helt ned til Hale, Stjert, Rumpen. Som kan være en Pynt. Eller en Odde, som på ærøsk også betyder mærkelig, anderledes, ulige.
AagePK
Friday, July 16, 2010 at 13:48 UTC
Det var da nogle herlige navne, AagePK. I parentes bemærket kan vi så glæde os over, at der stadig er mange ting, vi kan fortælle Google Maps (som ikke har opdaget Skagelse Huk!)
Donald
Friday, July 16, 2010 at 14:24 UTC
Hov, på det næs bor jeg jo – hyggeligt!
Rigtig god weekend til dig!
Lige nu er jeg på et andet næs (Ordrup), som ovenikøbet ender i noget de her kalder ‘Næbbet’. Men jeg regnede med at det nok var den landskabstype du ville vælge til dit N-indlæg, så den dømte jeg ude
Ditte
Friday, July 16, 2010 at 14:31 UTC
Næbbet må være et dejligt sted med marehalm, hjelm, måske roser, måske lidt rajgræs, mælkebøtter, bellis og hvad det nu hedder, Ditte, jeg håber du får nogle gode dage der. Det tegner til torden (igen) – men det går jo over.
Donald
Friday, July 16, 2010 at 18:46 UTC
Yes… jeg gættede rigtigt.. N for Næs hos dig. Og Hundested havn, herligt at at det ikke bare er mig der kan li’ det sted.
)
Flot n-valg og god weekend..
Inge
Friday, July 16, 2010 at 17:14 UTC
Næh hvor godt gættet, Inge! Og Hundested havn er rar at gå rundt i, jeg har ikke prøvet at spise de bedre steder.
Nej det er ikke kun dig, der kan lide Hundested Havn.
Donald
Friday, July 16, 2010 at 18:47 UTC
Og så lærte jeg igen noget nyt
Hvor er det skønt at indlæring ikke fortager sig med årene
Annette's space
Friday, July 16, 2010 at 17:25 UTC
@Annette: Det skulle være godt for humøret at lære noget i passende mængder, og man holder sig ung
Donald
Friday, July 16, 2010 at 18:51 UTC
Nes eller næs var et nærliggende tema for deg på N i dette emnet du har valgt!
Slike google oversiktsbilder/kart er helt fantasiske!!
Da googl earth/ map kom var vi inne og søkte på vår adresse, men (heldigvis) kom vi ikke helt inn til huset vårt da vi førte kartet inn veien vår. Bilen som var ute og filmet for kartverket, var for stor og kom ikke helt inn!
Men da jeg googlet mine foreldre sin adresse, kunne jeg se på bildet at min far kom ut av garasjen iført maleklær og pensel
Petunia
Friday, July 16, 2010 at 18:22 UTC
Ja Petunia! Dette satellit billede er meget flot. Det er et godtvejrsbillede, klart.
Jeg har aldrig før hørt om nogen som kunne genkende familie eller venner (skikkelse eller tøj) på Google-earth. Fascinerende
Donald
Friday, July 16, 2010 at 19:25 UTC
Vilket gulligt lamm det kortklippta.Som en liten vovve.
det finns en plats i Holland som heter Hukker.ett förslag.
Härligt inlägg..fina bilder.
Mysig helg // lotta
Lotta
Friday, July 16, 2010 at 20:00 UTC
Ja ock det finns Hoek van Holland
Tacker så mycket ock önsker dig en mysig helg, också //Donald
Donald
Friday, July 16, 2010 at 22:26 UTC
Hei ! Flott N-bidrag. Nes,odde,pynt,kapp som vi seier her i Norge. Vi har ei kjent badestrand her i landet, en nudistbadestrand. Den heter Huk og ligger på Hukodden. Da eg var lita jente og ikkje var så klok som eg er nå, trodde eg at det heitte Huk fordi de som badet der huket seg ned fordi de var nakne
Ha ha
gunknitter
Saturday, July 17, 2010 at 9:22 UTC
@GunKnitter! Nes er en odde, som er stor og bred som en stor næse – simpelthen.
Bloggen bliver bedre med kommentarer som din her
Der er også en nøgenbadestrand mellem Tisvildeleje og Stængehus her i nærheden. Hvis din Nålefilt-Nisse kom til Stængehus, ville han føle sig godt tilpas. Så ville han måske ikke sætte sig på huk!
http://gunknitter.blogspot.com/2010/07/den-nadelse-nalefilter.html
Donald
Saturday, July 17, 2010 at 11:01 UTC
Petunias kommentar hos gunknitter om hvad nød lærer en nøgen kvinde får mig til at tænke på min faders yndlingsordsprog:
Nød lærer nøgen kvinde at gå over åen efter vand, som et dødfødt barn, der løber ud i sandet for at gå i sin mor igen.
AagePK
Saturday, July 17, 2010 at 12:58 UTC
Det var en klog fader!
Donald
Saturday, July 17, 2010 at 13:06 UTC