Tøm Papirkurven

I skovene i Nordsjælland hugger man vejnavnene ind i sten og maler runerne røde, sommetider skriver man også afstanden til nærmeste almindelige parkeringsplads eller et spændende udsigtspunkt.

Og nu til arbejdet! Vi er skandinaver og vi taler næsten samme sprog. Her er spørgsmålet så: Hvad betyder navnet Kammerherrelinien? Det kan deles op i “Kammerherre” og “linien”.

En kammerherre har oprindeligt været en fremtrædende embedsmand – ofte en adelig person – med adgang til kongens gemakker (deraf titlen). I dag er det bare en ærestitel. Der udnævnes fortsat kammerherrer. Dronningen afgør, hvem titlen skal gives til, oftest afgåede højere embedsmænd eller til besiddere af større landejendomme.

I Norge finns ingen mer; den sist utnevnte var kammerherre Kaare Langlete som fikk tittelen av kong Olav V i 1990.

En linie er en tynd streg, en vej eller en banestrækning. Derfra er betegnelsen så gledet over på busser og sporvogne, som kører på en fast rute – en linie.

Iøvrigt foreskriver Dansk Sprog- og Litteraturselskab at linie skal staves med “j”, men det må være en feil i retskrivningsordbogen. Man staver jo heller ikke familie med “j”, og der er tre stavelser i lin-i-e. Og det rimer ikke på Ninja.

Linie (av latin linum via linea) er også et urgammelt lengdemål som kan ha oppstått i oldtidens Egypt, men som trolig har kommet til Skandinavia via Romerriket og Tyskland. Det var trolig bredden av en (tyk) streg. En linie er 1/12 tomme. En linie deles i 12 skrupler.

Dagens linieakevitt, Løiten Linie og Lysholm Linie sendes fortsatt tur-retur Australia med skip fra Wilh. Wilhelmsen.

Se flere indlæg om “K” på ABCtema.blogspot.com

Skrive en kommentar her?

Sagde kommentatoren i udsendelsen om pianisten Lang Lang at der er 20 millioner kinesere, som spiller klaver – med Lang Lang som forbillede; med et ønske om at blive så succesrige som Lang Lang.

Hmmm …

20 mio. ud af 1000 mio. er 2%, svarende til, at der for hver 50 mennesker er en, som spiller klaver (med mere eller mindre flid). Det svarer meget godt til tilstanden i Danmark, der er måske endda flere end 2% af danskerne, som på et tidspunkt har spillet mere eller mindre klaver.

Men 20 mio. er mange mennesker! Jeg ser hvert eneste hjem i Danmark med 2-3 klaverer og folk, som sidder og spiller, skalaer, klassikere, måske lidt jazz og rock og pop, men mest de gamle Europæiske mestre. Det måtte man jo ikke i Kina tidligere. Schubert var borgerskabets “opium”. Beethoven kunne måske gå an, han er jo næsten kommunist. Chopin, Liszt, Debussy, Saint-Saëns, Borodin, Rachmaninoff? nej nej.

Men der har styret ændret sig og nu sidder 20 mio. kinesere og fryder sig over de herlige komponister, som flittigt har forsynet Europæerne med musikoplevelser.

Det skyldes måske det tidligere forbud, kunne man forstå på udsendelsen om den charmerende pianist Lang Lang. Kineserne er lidt forsinkede, sagde han, de skulle indhente noget.

---

Jeg ser for mig 20 millioner skandinaver spille klaver. På én gang! Og der er måske lige nogle millioner tilbage til at bygge og stemme klavererne, og et par stykker til at lave mad og passe får – nej, flere er der ikke. (9.3 mio. Svenskere, 5.5 mio. Danskere, 4.8 mio. Nordmænd, 5.3 mio. Finner, ialt 24.9 eller 25 mio. mennesker i vores del af Norden).

Jamen der bliver nok også lidt flere pladeindspilninger og lidt mere musikforbrug, men jeg undrer mig over hvornår det bliver et almindeligt kendt faktum, at det er sjovere at spille end det er at lytte på musikken og at musik”forbrug” ikke kan være grundlag for 2% af befolkningens erhverv.

Vores utroligt flotte bål blev tændt kl.20 og jeg kom først kl.21, men det gjorde ikke noget, det var hyggeligt. Der var ikke noget veterantog i år, det var iflg. rygterne strandet på Hellerup Station.